FIRMAEVENTS
Refleksionsevent – Skab et AI-værk der opsummerer medarbejdernes refleksioner
Giv jeres medarbejdere en unik mulighed for at træde ud af hverdagens travlhed og ind i en inspirerende refleksionsevent, hvor musik, AI og medarbejdernes refleksioner forenes.
Refleksionseventen indledes med en smuk musikalsk og visuel oplevelse, der skaber et kreativt rum for indre ro og fordybelse, hvor ny viden kan bundfælde sig, og innovative idéer kan opstå.
Eventen kulminerer i et interaktivt refleksionsværk, hvor medarbejdernes anonymt indsendte refleksioner omdannes til AI-stemmer og samles i et fælles refleksionsværk – en kunstnerisk opsummering af dagens indtryk og visioner.
Hvordan foregår det?
Refleksionseventen åbner med et live musikalsk indslag, hvor musiker Noah Rosanes guider deltagerne gennem en uafbrudt musikalsk rejse. Stemningsfuld guitar og vokal skaber et lydunivers designet til refleksion, indre ro og fordybelse. Her opstår et mentalt frirum, hvor ny viden kan bundfælde, og innovative idéer kan opstå.
Visuel stemning, der forstærker oplevelsen
Med 200 medbragte LED-lamper transformeres rummet til en sanselig og stemningsfuld oplevelse, hvor lys og musik smelter sammen. Dette skaber de ideelle rammer for, at deltagerne kan træde ind i der
AI-Refleksionsværket – en opsummering af medarbejdernes tanker
Efter det musikalske indslag inviteres deltagerne til anonymt at indsende de refleksioner eller idéer, der opstod under selve indslaget, via en QR-kode.
Herefter omdanner Noah Rosanes deltagernes indsendte refleksioner til AI-stemmer, som reciterer medarbejdernes tanker over et musikalsk fundament til det endelige AI-refleksionsværk.
En stærk afslutning på dagen
Det færdige AI-refleksionsværk bliver afspillet senere på dagen som en kunstnerisk opsummering af dagens emne og tanker – en stærk afslutning og inspirerende måde at lytte til sine medarbejders tanker på, der kan inspirere til ydeligere nye idéer og dybere fælles forståelse.
Fordomsfri lytteoplevelse
Fordi refleksionerne er anonyme, og AI-stemmerne vender op og ned på køn, alder og identitet, skabes der en fordomsfri lytteoplevelse. Dette betyder, at budskaberne træder frem uden påvirkning fra afsenderens identitet, hvilket fremmer en ærlig og åben dialog.
Refleksionsværket kan deles og leve videre
Efter eventen kan refleksionsværket omdannes til en tekstet video med firmaets visuelle identitet, der forankrer virksomhedens visioner og kan deles internt eller på sociale medier.
Hvad er fordelene ved et refleksionsevent?
✅ Styrker mental sundhed, trivsel og fællesskab
Skaber et frirum til indre ro, refleksion og nye idéer.
✅ Fremmer non-biased lytning
AI-stemmer sikrer anonymitet og giver plads til alle perspektiver uden forudindtagede holdninger.
✅ Giver en kreativ pause midt i en lang dag
Et inspirerende musikalsk indslag til firmadagen eller konferencen, som skaber ny energi og giver deltagerne et tiltrængt åndehul.
✅ En kreativ afslutning på jeres arrangement
Hvor I lytter til jeres fælles refleksioner omdannet til et unikt AI-refleksionsværk. Det giver indblik i de kollektive tanker og fungerer som en inspirerende måde at dele viden og udvikle idéer på.
Velegnet til
- Refleksionsevent er velegnet som et inspirerende musikalsk indslag på konferencer, firmadage eller workshops.
- Refleksionsværket er en perfekt måde at afslutte og opsummere dagens indtryk.
Refleksionsevent i Planetarium – Rummet og Refleksion
Eventet kan også bookes i en eksklusiv version i samarbejde med Planetarium, hvor musik, AI og det ydre rum smelter sammen. En specialudviklet visuel rejse i Planetariums smukke kuppel fører deltagerne ud i galaksen – og ind i både det indre og ydre univers.
Kontakt os, og hør, hvordan vi kan skræddersy en Refleksionsevent til jeres virksomhed.